.grid-box__item {margin-bottom: 10px;

Julekringel med jordnødder

12 stk.

Let

90 min.


Bagestjernen Annemette Voss' Julekringler med jordnødder


Ingredienser:

Dejen:

50 g gær

1 dl kold piskefløde

175 g smør

450 g hvedemel 

2 spsk. lyst rørsukker 

1/2 tsk. fint salt

 

Remonce:

100 g marcipan 

100 g usaltede jordnødder (peanuts kan evt skylles rene for salt) 

75 g smør 

75 g flormelis 

50 g syltet appelsinskal i små stykker 

50 g rosiner 

50 g god mørk chokolade (knapper eller i små stykker)

 

I øvrigt:

1 æg til pensling 

2 spsk. perlesukker

 

Sådan gør du

Tag forklæde på

Vask dine hænder grundigt med sæbe

Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Find alle redskaberne frem

Find alle ingredienserne frem

Vej ingredienserne af inden du begynder

 

Muffindejen

1. Hæld den kolde fløde i en røreskål og rør gæren ud heri.

2. Smelt smørret i kasserollen ved middel varme. Det må IKKE skumme og blive brunt. Fjern kasserollen fra komfuret, når smørret er smeltet, og lad det køle lidt af.

3. Kom hvedemel, rørsukker og salt i en skål og bland det sammen.

4. Kom halvdelen af melblandingen ned i skålen med flødeblandingen, og rør dejen godt rundt.

5. Nu skal du skiftevis tilsætte lidt smør og lidt melblanding til dejen mens du rører. Slut af med at ælte dejen godt sammen.

6. Vask skålen, hvor du havde fløde og gær og tør den godt. Kom nu dejen ned i skålen.

7. Tag viskestykket og dup det let med vand, så det bliver fugtigt. Læg så viskestykket over skålen og lad dejen hæve i 30 min. ved stuetemperatur

 

Mens dejen hæver, skal du lave remoncen

8. Hak jordnødderne fint i en minihakker eller meget fint på et skærebræt med en god kniv.

9. Kom de hakkede jordnødder, marcipan, smør og flormelis i en skål og rør det til en cremet masse.

10. Så tager du den syltede appelsinskal, rosiner og chokoladeknapper og rører dem i den cremede masse. Stil remoncen til side.

11. Læg bagepapir på en bageplade og stil den til side.

12. Efter 30 min. er gærdejen færdig med at hæve. Drys lidt mel på bordet og tag dejen op af skålen.

13. Tag så din kagerulle og rul dejen til en rektangel. Den skal måle ca. 20 cm på den ene led og ca. 70 cm. på den anden.

14. Smør remonce på midten af dejen.

15. Fold et lille stykke af hver ende ind over dejen, så remoncen ikke løber ud, når kringlen bliver bagt.

16. Fold så de to lange sider ind over remoncen, så du har en aflang kringle med al remoncen i midten.

17. Læg kringlen over på din bageplade med bagepapir og form den til en krans. Tryk enderne godt sammen, så de ikke går fra hinanden, når kringlen kommer i ovnen.

18. Slå ægget ud i den lille skål og pisk det sammen med en gaffel.

19. Pensl kringlen med æg og drys med perlesukker.

20. Lad kringlen hæve 15 min. mere før du sætter den i ovnen.

21. Den skal bage ca. 20 min. og være gylden i overfladen, før du tager den ud af ovnen igen. Sæt den på en bagerist til afkøling.

 

Dine kager hjælper

Verdens fattigste lever ofte med sult, men med lidt hjælp kommer mange langt – også med bagningen. Vi har samlet inspirerende historier fra hele verden.

Se mere

Tøm kagedåsen

Overskuddet fra bagningen skal sendes til Folkekirkens Nødhjælp, hvis pengene skal komme verdens fattigste til gavn.
Se her, hvordan det gøres.

Se mere

Bagestjerner

Som ambassadører for ’Bag Så Det Batter!’ bidrager en række kendte bagestjerner med både opbakning og flere lækre opskrifter.
Mød dem her.

Se mere