.grid-box__item {margin-bottom: 10px;

Nanas Honningkagehjerter

20 stk.

Middel

90 min.


Bagestjernen Nana præsenterer: Honningkagehjerter med quinoa


Ingredienser

100 g quinoa

150 g kokossukker

150 g honning - evt. flydende akaciehonning

100 g smør

2 æg

1 tsk. stødt kanel

1 tsk. stødt nellike

1 tsk. stødt ingefær

400 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

Pynt

200 g overtrækschokolade

Bladguld eller små glansbilleder

 

Sådan gør du

Mal quinoaen til helt fint mel i en melkværn eller en kaffemølle.

Smelt kokossukker, honning og smør og lad massen afkøle. Bland quinoa i sukkermassen, og pisk æggene heri ét ad gangen.

Sigt mel med krydderier og bagepulver ned i massen og rør den godt sammen. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir (evt. med lidt mel hvis dejen hænger i) til cirka 1 cm tykkelse og læg den i fryseren i 30 minutter.

Stik ud med små og store hjerteforme og bag kagerne i 10-15 minutter ved 200 grader til de er gyldne.

Afkøl kagerne og pensl dem med chokolade.

Pynt med bladguld eller glansbilleder.

Kagerne kan holde sig 1 uge i en tætsluttende kagedåse.

Nanas hurtige tip

Honningkagehjerter blev traditionelt bagt med en fordej, hvor en blanding af honning og mel havde været hengemt i månedsvis.

Denne opskrift er hurtig at lave og giver en blød honningkage.

Quinoa tilføjer en nøddeagtig smag til kagerne.

 

Dine kager hjælper

Verdens fattigste lever ofte med sult, men med lidt hjælp kommer mange langt – også med bagningen. Vi har samlet inspirerende historier fra hele verden.

Se mere

Tøm kagedåsen

Overskuddet fra bagningen skal sendes til Folkekirkens Nødhjælp, hvis pengene skal komme verdens fattigste til gavn.
Se her, hvordan det gøres.

Se mere

Events

Alle kan bage så det batter – hvor som helst og når som helst. Her finder du en oversigt over de største af de mange bageevents i hele Danmark, som du kan deltage i.

Se mere