.grid-box__item {margin-bottom: 10px;

Janes Pandekager

Med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp har Jane Nabiryo fra Uganda åbnet en pandekage-butik. Den kører så godt, at hun kan sende sine børn i skole.

Tekst: Julie Kofoed

36-årige Jane lever af at bage chapattis, en ugandisk udgave af madpandekager, som hun sælger i landsbyen Kampangi.

Da hun startede for to år siden, bagte hun kun ganske få chapattis, for hun havde ikke penge til at købe mel, olie og salt i store mængder.

Lånespare-gruppe

Men så fik hun tilbud om at være med i en lånespare-gruppe gennem Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner CIPA.

”Jeg syntes med det samme, at det var en god idé. Det gav mig jo mulighed for at låne penge og købe flere ingredienser og udvide min forretning,” fortæller Jane og tilføjer:

”I starten af 2012 kunne jeg ved hjælp af de lån, jeg tog, bage mere end dobbelt så mange chapattis som tidligere. Jeg tog nemlig et lån til at købe en kagerulle, mere mel, salt og olie. Jeg tjente op til 15.000 Uganda shilling (30 kr.) på en dag.”

Salget af pandekagerne har vist sig at være en rigtig god business for Jane. Det hjælper hende til at kunne brødføde sine børn og sende dem i skole.

”Jeg tjener mine egne penge nu. Før var jeg afhængig af min mand. Sammen kan vi nu ernære hele vores familie på syv, og vi kan betale for børnenes skolepenge,” fortæller Jane.

Se video Rytteriet

Se videoen, hvor Jane laver pandekager til Folkekirkens Nødhjælps ambassadører Rytteriet.

Bagestjerner

Som ambassadører for ’Bag Så Det Batter!’ bidrager en række kendte bagestjerner med både opbakning og flere lækre opskrifter.
Mød dem her.

Se mere

Tøm kagedåsen

Overskuddet fra bagningen skal sendes til Folkekirkens Nødhjælp, hvis pengene skal komme verdens fattigste til gavn.
Se her, hvordan det gøres.

Se mere

Er du bageglad?

Bag til vejfesten, familiefesten eller kontoret. Find lækre opskrifter inspireret af andre madkulturer og udviklet af vores bagestjerner her. 

Se mere